Vores baggrund
De to specialtandlægeuddannelser, Tandregulering (ortodonti) og Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, er overbygninger på den 5årige tandlægeuddannelse. Uddannelse til Specialtandlæge i Ortodonti tager 3 år og foregår enten på Københavns Universitet eller Århus Tandlægeskole. Uddannelsen til Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirugi (kæbekirurg) tager 5 år og foregår på en af de store hospitalsafdelinger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi.
Hos Specialtandlægerne ved Farøbroerne behandler vi udelukkende patienter indenfor Danmarks to tandlæge specialer: Tandregulering (ortodonti) og Tand-, Mund- og Kæbekirurgi.