Princippet med implantater og titaniums integration med knoglevæv blev opdaget af en svensk læge og forsker ved navn Brånemark. Metoden har sidenhen haft stor betydning i behandling af tandtab og knoglebrud. Efter implantaterne er vokset fast kan de manglende tænder monteres ovenpå disse i form af enten kroner (eks. i porcelæn) broer eller aftagelige proteser med tryklås.
Implantatbaserede tænder ser ud – og føles – fuldstændig som naturlige tænder – og bedst af alt – så sidder de fast. Man får en fornemmelse af at få sine egne tænder igen, og man igen kan bide i et friskt æble eller tygge en god bøf.
Implantater kræver at kæbeknoglen er egnet, hvilket vil sige, at bredden, højden og kvaliteten skal være i orden. Såfremt dette ikke er tilfældet kan vore specialtandlæger forbedre knoglen ved at lægge enten kunstig eller naturlig knogle på. Dette kaldes knoglegenopbygning. I overkæben, svarende til kindtænderne, kan det ofte blive nødvendigt at skubbe kæbehulen lidt op – ved et såkaldt sinusløft, idet kæbehulen jo består af luft, som implantaterne ikke kan sidde fast i. For at finde ud af om der er et behov for forbehandling kræver det en grundig forudgående undersøgelse, inkl. røntgenoptagelser.
Man kan i nogen tilfælde montere tænderne med det samme, men man afventer oftest heling i ca. 3 mdr. Enkeltstående kindtænder eller tænder, der er meget belastede skal i nogle tilfælde hele 3-6 mdr. før man kan montere de nye tænder. Har man foretaget knoglegenopbygning kan det være nødvendigt at implantatet heler op til ca.6 mdr. For at fastlægge den forventede helingstid kræver det en grundig forudgående undersøgelse, inkl. røntgenoptagelser.