Efter operationen i munden skal såret have fred og ro til at hele. Hævelse og smerter er ikke unormalt, og der kan også komme misfarvning af huden – ligesom et ”blåt mærke”. Hvis De har fået fjernet visdomstand, kan gabeevnen være nedsat i nogle dage. Nedenstående generelle forholdsregler kan hjælpe i de fleste tilfælde.
På selve dagen
Vent med at spise før bedøvelsen er væk, da man kan bide sig i tunge, læbe og kind. Hold Dem i ro, undgå hård fysisk anstrengelse, og lad være med at pille i såret.
Søvn
Husk smertestillende tabletter, inden De skal sove første døgn. Brug eventuelt en ekstra hovedpude, så hovedet ligger højt.
Hævelse
Kun de færreste slipper for hævelse i det opererede område. Det er en normal reaktion og ikke udtryk for betændelse. Ispose kan anvendes lokalt over hævelsen det første ½ døgn efter operationen. Hævelsen vil være størst dagene efter indgrebet men aftager normalt igen på 3. – 4. dagen. Hvis hævelsen – efter nogle dage – pludselig tiltager, samtidig med stigende temperatur, så kan der være tale om begyndende infektion, og De skal kontakte klinikken eller eventuelt egen læge.
Smerter
Når bedøvelsen er væk, kan der komme ømhed og nogen smerter. Det er bedst og behageligst at undgå smerter, så tag 2 tabletter paracetamol á 0,5 g (panodil, pamol, pinex el. lign.) inden lokalbedøvelsen holder op og fortsæt med at tage 2 tabletter 3-4 gange dagligt, hvis nødvendigt. Følg altid vores eller medicinpakkens anvisninger! Hvis man tager medicinen forkert eller tager for meget af den kan de give varige skader. Recept på smertelindrende medicin kan være udleveret, og bør anvendes som anført på recepten eller anvist fra klinikken på udleveret folder. Kommer der alligevel stærke smerter, bør man kontakte klinikken. Så vil vi forsøge at afhjælpe symptomerne og evt. ændre medicineringen.
Mad
Husk at spise alle måltider og spis gerne rigeligt. Kroppen bruger energi på at hele såret. Spis blød, evt. flydende, tempereret eller kold mad det første døgn.
Blødning
Det er helt normalt, at der den første dag vil sive lidt blod fra såret. Det kan se værre ud end det er, fordi blodet blander sig med spyttet. Lad være med at skylle munden den første dag efter indgrebet, det vil kun fremprovokere en efterblødning. Regulær blødning kan i visse tilfælde stoppes, hvis man bider sammen på et stykke gaze eller lignende, i 15 til 20 minutter. Sid ned med hovedet højt (over hjertets niveau) og læg en ispose på til køling. Standser blødningen ikke herefter, kontaktes klinikken eller eventuelt skadestuen.
Mundskylning
For at holde såret rent , kan der skylles med desinficerende mundskyllevæsker (0,1 % Clorhexidin, Hibitane, Hexoral, corsodyl) 2 gange dagligt i 3-5 dage. Disse kan købes på apoteket (håndkøb). Mundskylning bør undgås de første timer efter operationen. Det er vigtigt at holde munden ren. En uren mund giver større risiko for infektion i såret. Husk derfor at børste tænderne normalt, men pas på ikke at børste nær ved såret (da dette kan rives op). Lad være med at bruge mundskyl lige før eller lige efter tandbørstning, for tandpasta ophæver den bakteriedræbende virkning af klorhexidin.
Suturfjernelse og kontrol
Der vil sædvanligvis blive fjernet suturer (tråde) på 5-7 dagen hvor helingen også kontrolleres. Du vil få en aftale til dette efter operationen hos vores receptionist. Særlige forhold Udover ovennævnte generelle forhold der gælder for de fleste operationer i mundhulen, kan særlige forhold gælde I Deres tilfælde. I sådanne tilfælde vil vi gøre opmærksom på det umiddelbart efter operationen. Kontaktinformation Såfremt De har spørgsmål eller forhold De ønsker at konferere med klinikken, så er De velkommen til at kontakte os på tlf. 54 43 43 03. Har du spørgsmål efter din operation er du altid velkommen til at kontakte os.